3 gode råd til dig der gerne vil være selvstændig

3 gode råd til dig der gerne vil være selvstændig

Hvis du gerne vil være selvstændig, enten som freelancer eller erhvervsdrivende, eller udleve dine iværksætterdrømme, så stiller du måske dig selv en række spørgsmål om, hvad det egentligt indebærer og hvad man skal være opmærksom på før man kaster sig ud i det. Det kan dog være svært at skabe sig et overblik, og derfor er det vigtigt at kunne følge nogle basale men afgørende råd, så man kommer bedst muligt fra start. Læs videre for at få 3 gode råd til hvad du skal huske på som selvstændig.

Hav styr på økonomien

Som selvstændig kan du have nok så god en idé eller yde en unik og kompetent service, men dette kan hurtigt blive underordnet hvis du ikke har styr på økonomien. Det gælder nemlig om at skabe overblik både over måden du administrerer dine udgifter på og de beløb du investerer i din virksomhed, men også over mere praktiske ting som faktura, momsafgift og indbetaling af skat. Der er meget at holde styr på og derfor er det en god ide at, for eksempel, tage et kursus eller søge rådgivning hvis du er ny selvstændig eller vil sætte dig bedre ind i økonomien. Så undgår du forhåbentlig at komme i økonomiske vanskeligheder før forretningen for alvor kommer op og køre. Hvis du skulle stå uden arbejde er det også vigtigt at huske på, at du kan få støtte i form af dagpenge eller supplerende dagpenge hvis du er medlem af en a-kasse. En a-kasse for selvstændige kan både yde økonomisk støtte men kan også rådgive og vejlede angående alt fra ledelse og jura til ferie og pension.

Brug dit netværk

Som selvstændig er det også vigtigt at bruge dit netværk. De fleste der driver egen virksomhed, er freelancere eller iværksættere finder størstedelen af deres opgaver og kunder gennem eksisterende netværk. I vores digitale tidsalder sker det for det meste gennem platforme som Linkedin eller Facebook, hvor der næsten altid vil være nogen der kender nogen der kender nogen. Det er specielt den form for kontakter der kan være med til at skaffe dig opgaver. Måske kender en ven, en tidligere kollega eller kunde nogen, der har brug for lige præcis dine ydelser og ekspertise. Derfor er det enormt vigtigt som selvstændig at bruge, kultivere og udvide netværk.

Kend din værdi

Et sidste men vigtigt råd er at kende dig egen værdi. Mange selvstændige, specielt i begyndelse, har en tendens til at undervurdere dem selv og prissætte deres ydelser for lavt. Det er en fælde man let kan falde i når det gælder om at finde nye kunder og opbygge et netværk, men det er vigtigt at sætte grænser fra begyndelsen og være konsekvent når det gælder priser og honorarer. Den viden du har som selvstændig er unik og er noget du har brugt tid og energi på at opbygge over lang tid. Det kan enten være gennem uddannelse eller anden erfaring, men uanset hvad er det noget du skal huske at regne med når du giver en pris. Din værdi er nemlig høj, både på grund af dine ydelser, men også på grund af den erfaring og viden du har opbygget, og det skal afspejles i dine priser.