Samsung S20 leverer en fremragende kamerakvalitet

Samsung S20 leverer en fremragende kamerakvalitet

Indeholder sponsoreret indhold.

Samsung har de seneste år vundet plads på markedet for smartphones igen. Efter nogle år, hvor de ikke helt kunne knække koden, er det nu lykkedes dem, og de er godt på vej til at levere bestsellere til markedet. Heriblandt finder vi Samsung Galaxy S20, der kommer med et unikt kamera, og hvor der er tænk over detaljen.

I denne artikel dykker vi ned i særligt kamerafunktionen hos Samsung S20. Du finder information om specifikationer, og så fremhæver vi nogle af de bedste funktioner, som du finder i den nye smartphone.

Det bedste kamera fra Samsung nogensinde

Samsung Galaxy S20 rummer nogle helt særlige features, og her finder vi blandt andet det bedste kamera fra Samsung til dato. Samsung S20 er udstyret med et lysfølsomt triple-kamera på svimlende 64 MP, der kun overgås af de opgraderede modeller inden for samme serie. Her er det muligt at benytte sig af 3x optisk zoom, og de to andre linser kommer med 12 MP. Front-kameraet er udstyret med 10 MP, der gør enhver fotooplevelse til noget særligt.

Kigger vi på den største model, vil Samsung S20 Ultra komme med svimlende 108 MP og 100x optisk zoom, hvor lysforhold og detaljer ikke kommer til at være en udfordring. Dens triple-linse giver dig de bedste betingelser for billeder i verdensklasse. Ud over et vidvinkelkamera på 108 MP finder du også en ultravidvinkel med 12 MP og et teleobjektiv med 48 MP. Derudover er den også udstyret med et DepthVision-kamera.

Optag dine yndlingsøjeblikke

Det er ikke kun stilbilleder, som Samsung Galaxy S20 egner sig godt til. Du har nemlig også mulighed for at optage i op til 8K, som er det dobbelt af, hvad vi har set på markedet hidtil. Det betyder, at du kan optage i den højest mulige opløsning, som indfanger alle detaljer og bevægelser. Dine optagelser vil samtidig være fremtidssikrede, idet teknologien er i hastig udvikling.

Med Samsung Galaxy S20 får du også et væld af muligheder for at redigere dine billeder, som du ønsker det. Med den intelligente AI-funktion hjælper den dig med at udvælge det bedste billede, som du efterfølgende kan redigere, som du gerne vil.

5G, lækre detaljer og en høj pris

Samsung S20 Ultra er en model, der er spækket med lækre features, og Samsung er tilbage på sporet efter en række uheld med Samsung Galaxy Note 7. Her finder du blandt andet muligheden for 5G, hvor den er klar til at gå et niveau op. Derudover får du et batteri på hele 5.000 mAh i Ultra-modellen og 4.000 mAh i Samsung S20. Med hurtigere processorer får du samtidig en langt længere levetid på én enkelt opladning. Derudover får du den geniale feature PowerShare, hvor du kan få enhed-til-enhed-opladning uden at bruge en oplader.

Men du får ikke alt dette helt gratis. En Samsung S20 ligger i omegnen af 7.000 kroner, mens du skal smide over 10.000 kroner på bordet for at få fat i Ultra-modellen. Det er derfor én af de dyrere smartphones på markedet. Er du på udkig efter en skarp kamerafunktion i din kommende smartphone, er den dog værd at overveje over konkurrenterne.